Kvinde på 48 år søger behandling for sit vægt problem.

Kvinden har gennem det sidste år tabt sig 20 kg. De sidste par mdr. er vægttabet stoppet og hun har taget 2 kg på igen.

Kvinden opsøger mig, for at blive behandlet, da hun mener, at det er en følelses-mæssig blokering der er skyld i at vægttabet er stoppet.

Kvinden finder selv frem til et udsagn der passer på hendes tanker omkring hendes problem.

Selvom jeg har brug for at pakke mig ind i fedt, så elsker jeg og respekterer jeg mig selv.

Klienten fortæller, at hendes sud ligger på 8 - jeg banker på hende.
Da jeg har banket på hende 3 gange, bliver hun meget ked af det. Hun græder og fortæller, at hun har svært ved at synke, som om smerten sidder i halsen.
Jeg beder klienten om at fornemme sig selv inden i - finde det sted i halsen der er smertefuldt. Hun finder stedet og fortæller mig, at hun kan se en mørk trekant.
Jeg banker på trekanten, mens jeg banker på trekanten, får hun kvalme, hendes sud er på 9 og hun er i tvivl om hun skal kaste op. Jeg banker
på kvalmen i lang tid - ca. 10 min. Hendes sud går langsomt fra 9-6-4-9-4-1 og helt ned til 0.

Klienten fortæller, at kvalmen er væk. Jeg beder hende om at kontakte det smerte fulde sted i halsen igen. Mens jeg banker fortæller hun, at smerten og trekanten er ved at forsvinde.
Trekanten bliver lysere, mens smerten nærmest flyder ud.
Kvinden retter sig op i stolen, hendes stemme har fået en anden og lysere klang. Hun fortæller, at hun nu fornemmer en blå farve i halsen der er meget behagelig at have.

Jeg spørger til kvindens kvalme... sud 0. Jeg spørger til hendes smerte i halsen... sud 0.
Jeg spørger til hendes eget udsagn igen,
jeg har brug for at pakke mig ind i fedt, hendes sud er på 0.

Kvinden fortæller mig, at hun kan huske smerten i halsen tilbage i hendes barndom.

Hun siger, at hun ved, at hun har givet slip på en blokering, hun er glad for den nye tilstand i halsen.
Da hun går, fylder hendes fedme ikke i hendes tanker. Hun siger, at hun blot vil fortsætte sin kur.

Kvinden fortsætter nu sin kur planmæssigt. En sidegevinst er, at hendes stemme er blevet mere kraftfuld og mere klar. Dette - er hun blandt andet blevet gjort opmærksom på i det Gospelkor hun synger i.