gramkow.info
                                                                                                     

Special pædagogisk konsulent

Den dybe tallerken

gramkow.info
                                                                                                     

Special pædagogisk konsulent

Jacob er min søn, han har Autisme og OCD. Hans handicap er den største sorg i mit liv, men endnu mere, er hans handicap blevet en udfordring og inspiration for mig.

Da Jacob var 2,5 år fik jeg på Vangede huse, at vide at Jacob ikke udviklede sig, som han burde, jeg nok skulle regne med, at han ville blive døgnanbringes på et tidspunkt.

Da Jacob blev 5 år begyndte jeg at læse til pædagog, jeg valgte mine praktikker efter hvilken viden jeg havde brug for, i forhold til Jacobs særlige behov.

De år gav mig meget viden og dannede fundamentet for de næste mange år. Jacob har været igennem skoleskift og 2 ophold på børnepsyk, for at få sat diagnose, det har kostet mange kræfter og frustrationer.
De største frustrationer i mit liv med Jacob, har ikke været hans autisme og OCD, det har været mangel på hjælp.

Jeg vil her fortælle om nogle af de frustrationer, som jeg har oplevet med det sociale system, der skulle have været til støtte, men blev det modsatte.

Den første gang Jacob havde været indlagt på børnepsyk og fået diagnosen autisme, anede jeg ikke, om jeg skulle gå til højre eller venstre. Jacob var meget dårlig, han var ikke i stand til at gå i skole. Børnepsyk råd var at Jacob blev hjemme hos mig indtil et nyt skoleskift. Kommunen sagde, at han var udskrevet, og at jeg skulle begynde at arbejde, og Jacob skulle i skole.

Jeg var brugt op efter Jacobs indlæggelse. Han var stadigvæk dårlig og havde psykotiske træk ( dette var nok starten på OCD, den diagnose han fik 2,5 år efter) men kommunens afslag og mangel på forståelse gjorde, at jeg gik ned med flaget og blev langtidssygemeldt. På psykiatrisk afdeling lå Jacob på gulvet og skreg og sparkede i gulvet, han græd og fortalte, at han havde stemmer i hovedet og, at han var bange.

Her startede min kamp for alvor. Min kamp for retfærdighed, min kamp for Jacob og min søgen efter den viden, jeg havde brug for, så jeg kunne hjælpe mit barn optimalt.

Efter et halvt år vandt jeg en ankesag overfor kommunen. Jeg skulle have haft tabt arbejdsfortjeneste indtil Jacobs skoleskift. 14 dage efter tog kommunen halvdelen af min aflastning. På dette tidspunkt havde Jacob fået det bedre. Han havde fået et fantastisk skoletilbud. Jeg var kommet ovenpå igen efter sygemeldingen, havde fået nyt arbejde, hvor jeg kunne arbejde mange timer ind, når Jacob var i aflastning. Vores dejlige aflastningsfamilie sagde, at de ville tage Jacob uanset om de fik penge eller ej, de sendte mig på arbejde. Jeg ankede sagen og vandt den efter kun 4 mdr.

 

Jeg arbejde med mennesker med autisme og andre handicap de næste 2 år, indtil Jacob blev psykotisk igen. Jeg havde ikke selv mærket det, jeg arbejde bare mere og mere, for at holde Jacob oppe. Jeg blev sygemeldt på grund af stress, Jacob blev mere og mere psykotisk. Jeg blev rådet af kommunens psykolog, til at få Jacob indlagt akut på psykiatrisk afdeling.

På psykiatrisk afdeling lå Jacob på gulvet og skreg og sparkede i gulvet, han græd og fortalte, at han havde stemmer i hovedet og, at han var bange.

Psykologens konklusion var, at jeg skulle tage hjem og få noget søvn og ringe til kommunen for at få noget mere aflastning. Psykologen gav mig 10 små brune piller (truxal), som jeg kunne give Jacob, når jeg havde brug for fred.

Endnu en gang stod jeg helt uforstående over for det etableret systems beslutning, men det blev et vende punkt, som jeg er dybt taknemmelig for i dag.

 

Jeg fik kendskab til den alternative verden, det startede med Kranio-Sakral Terapi og dernæst Tankefelt Terapi, disse terapi former har været, og er så fantastiske, at de har fået deres helt egne beskrivelser på denne hjemmeside..